Dungeons of Doria
Et samarbejdsbaseret dungeon-crawler-spil for 1–6 spillere, der udspiller sig i fantasiverdenen ”Doria”.
I er helte, lejesoldater og vagabonder, der er samlet fra fjerne hjørner af kontinentet Doria i jagten på eventyr, berømmelse og guld. Dorias vidtstrakte landskab vrimler med dungeons, tårne og kældre fyldt med monstre, skatte og gamle artefakter. Arbejd sammen for at overleve frygtelige farer og undslippe Doria's dungeons!
Dungeons of Doria spilles uden en spilmester. Vælg en quest og begynd at udforske en dungeon. Vælg enten mellem enkeltstående eventyr, som I gennemfører på én session, eller vælg en af de fire medfølgende kampagner, der fortsætter over flere scenarier.
Dungeons of Doria-initiativsystemet giver hver karakter mulighed for at bruge sine initiativpoint på flere handlinger, såsom at bevæge sig, angribe, plyndre eller reparere beskadiget udstyr. Den karakter eller det monster med den højeste initiativværdi bestemmer den næste handling. Hver spiller skal beslutte, hvad de vil gøre: Bruge flere hurtige handlinger, en langsommere handling eller en kombination – afhængigt af det udstyr, de har på. Planlæg taktiske kampe, afvæbn fælder og håndter dit bytte.
Over 400 unikke loot-kort, 19 modstandere, hver med deres egne evner plus monster-modifikatorer og 8 startkarakterer, der kan tilpasses fuldstændigt efter eget ønske.
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.
